Funus er etableret med henblik på, at skabe gennemskuelighed, tryghed og valgmuligheder når en begravelse skal planlægges.
Om Funus • FAQ • Leksikon • Vilkår og Betingelser
© 2017 Concept: Funus Aps. Development: IT & Languages Services Ltd. Der tages forbehold for alle rettigheder
Funus er en gratis formidlingsplatform, hvor brugeren hurtigt, trygt og uforpligtende kan vælge mellem bedemænd samt gennemskueligt kan sammenligne ydelser i forbindelse med en begravelse. Bedemændene og andre leverandører får herigennem, en enestående mulighed for at tilfredsstille brugernes forventninger.
I løbet af livet kommer vi alle til at forholde os til døden og det at miste en eller flere vi holder af. Samtidig med at sorgen fylder, skal der træffes en del beslutninger. Meget skal gøres lige efter et dødsfald. Mange beslutninger skal træffes. Det er belastende både at håndtere en sorg og samtidig tage vigtige beslutninger.
Funus er en håndsrækning i den tid, hvor sorgen og måske chokket tynger og manglende overskud til at håndtere alle de beslutninger, der skal træffes. Blandt andet beslutningen om, hvilken bedemand der er den helt rigtige for den enkelte. Med Funus får de efterladte mulighed for, hjemme i trygge omgivelser, uforpligtende og uden pres, at forholde sig til den sidste afsked og de beslutninger, der skal træffes i forhold til ens kære.
Funus guider brugeren nemt til de beslutninger, som f.eks. om det skal være en begravelse eller en bisættelse, om der skal være en ceremoni i kirke eller kapel osv.
Funus hjælper med, at disse ønsker bliver forelagt en række bedemænd, som hurtig vender tilbage med et estimat over, hvad de kan hjælpe med samt en profil af de bedemænd der tilbyder sig. På baggrund af dette, kan brugerne tage stilling til, hvilken bedemand der er den helt rigtige for dem.
Der er naturligvis mulighed for, at lave om på beslutningerne under det personlige møde med bedemanden. Der er altså frihed til ændringer og der er ingen binding af nogen art.
Den personlige kontakt og relation til bedemanden er vigtig. Mange har ikke overskud til personligt at opsøge mere end en bedemand. Funus giver mulighed for, at der er mere end en mulighed så det første valg, bliver det helt rigtige.
Funus ønsker at imødekomme forbrugernes ønske til forbedringer inden for bedemandsbranchen jf. en forbrugerundersøgelse, foretaget af forbrugerrådet i oktober 2010.
Vi er et privat initiativ til et internetkoncept, som har til formål at støtte pårørende til at vælge den bedemand, som passer bedst til dem og deres behov i forbindelse med afskeden med en afdød.
Funus er uafhængig af organisationer, bedemænd og andre interesser. Vi skal alene ses som en hjælpende foranstaltning til at finde en bedemand i bedste interesse for såvel brugerne som for bedemændene.
Det er ganske gratis og uforpligtende. Bedemændene kommer med deres tilbud. Prisen kan justeres både op og ned ved det personlige møde med den bedemand der vælges at samarbejde med. Der afregnes direkte til bedemanden for den pris der bliver enighed om.
Som bruger af siden, guides man ganske let igennem 4 trin, hvor igennem man definere sine ønsker til, hvilken afsked man ønsker at tage med den afdøde. Et af valgende kan bl.a. være beslutningen om det skal være en bisættelse eller en begravelse?
Vi giver en let forståelig forklaring på de forskellige valg der skal træffes, således at tvivl undgås. Skulle der alligevel være ønsker om ændringer, kan disse aftales direkte med bedemanden efterfølgende.
Man behøver ikke blive siddende og vente ved pc’en. Når der er kommet tilbud fra en bedemand gives der besked via sms og email.
Bedemændene har stor erfaring og en del af deres arbejdsvilkår er, at der skal responderes meget hurtigt. Da bedemandens tilbud ikke bare er en standard pakkeløsning men et tilbud der præcis matcher de oplyste ønsker, må det forventes at der kan gå nogle timer. Der kommer besked via sms og e-mail.
Ja, men man skal oprette dem én af gangen. På et tidspunkt i processen, bliver du spurgt om du vil lave endnu en anmodning.
Når et menneske dør skal det begraves eller bisættes. Når der er tale om en begravelse nedsænkes afdøde med kiste i jorden. Ofte sker begravelsen i forbindelse med en ceremoni i kirke eller kapel.
Når et mennesker dør, skal det begraves eller bisættes. Ved en bisættelse brændes afdøde ved kremering. Askens samles i en urne, som nogle dage efter sættes i jorden på et urnegravsted. Der er ofte en ceremoni i kirke eller kapel inden afdøde i kiste transporteres til kremering.
Det er muligt at asken, efter en kremering, spredes over åbent hav. Se mere under askespredning.
Der kan søges om tilladelse til urnenedsættelse på privat grund. Det kræves bl.a. at grunden er på mindst 5000 kvm ligesom følgende krav også vil blive stillet:
Hvis den afdøde skriftligt har tilkendegivet ønske om at afdødes aske må spredes over åbent vand kan der gives tilladelse til dette.
Askespredning kan foretages over havet eller store fjorde og bugter. Askespredning må ikke foretages over søer. Urnen som asken er i, må ikke sænkes eller efterlades i havet.
Askespredningen skal foretages af den afdødes efterladte og skal foregå, så det ikke vækker opsigt.
Gravstedet vælges på en kirkegård af de efterladte til en afdød. Der er flere forskellige muligheder. Både kistegravsteder, urnegravsteder, aske fællesgrav o.a. Både bedemand og kirkegårdskontoret kan være behjælpelig med det rigtige valg.
Priserne og betingelser for gravsteder er meget varierende.
Dette er betegnelsen på en fællesgrav, ofte i en stor græsplæne, hvor urner nedsættes. Der er ikke nogen markering af, hvor ens afdøde er begravet. Det eneste pårørende ved er i hvilken plæne deres afdødes urne er nedsat i, men altså ikke hvor.
Alternativt kan man få et urnegravsted eller en kendt fællesgrav.
Et fælles urnegravsted. Ofte en stor græsplæne hvor urnen sættes ned. Der er her mulighed for en markering af, hvor ens afdøde er placeret ved en markering med f.eks. plade eller en navnesten. Der er dog meget store forskelle på kirkegårdenes regler for dette.
Urnegravsted er et afgrænset gravsted af forskellig størrelse. Der sættes typisk en sten for at markerer hvem, som hviler på det pågældende gravsted, ligesom der kan pyntes med planter, blomster m.m. Kirkegårdene har forskellige regler for sten, pynt m.m. Det er ofte muligt at indgå aftaler med kirkegårdens gartnere om pasning af gravstedet, så det altid fremstår velplejet.
Det er brugt, at man på gravstedet sætter en sten eller plade med navn og fødsels- og dødsdato på den afdøde, som er stedt til hvile på netop det gravsted. Gravsten fås i utallige udformninger, farver, størrelse og priser. Der er på de forskellige kirkegårde meget forskellige regler for gravsten.
En urne er en beholder til asken efter den afdøde og kisten er kremeret. Urnen skal være af et lavet af et forgængeligt materiale. Urner er lavet i mange forskellige materialer og med mange udsmykninger.
Bedemanden er de pårørendes professionelle hjælp og støtte i forberedelse og gennemførelsen af en begravelse eller bisættelse. Mange har ikke erfaringerne til selv at planlægge det praktiske i forbindelse med den sidste afsked. Og endnu flere har ikke overskuddet til det.
Bedemanden har stor erfaring med håndteringen af alt det praktiske i forbindelse med en begravelse samt papirarbejdet omkring dette.
Efterladte står ofte i en svær situation når der skal tages afsked med et kært familiemedlem. Hvad ønskede afdøde sig egentligt? Skal det være en begravelse eller bisættelse? Eget gravsted eller fællesgrav? Var der nogle ynglings sange? og meget andet.
Når en afdød har udfyldt ”Min sidste vilje” er det en stor hjælp for de efterladte.
Senest 2 dage efter et dødsfald skal dette anmeldes digitalt til begravelsesmyndigheden i det sogn afdøde havde sin bopæl. Anmeldelsen foretages på baggrund af den udstedte dødsattest. Anmeldelsen kan foretages af de efterladte selv eller ved fuldmagt til bedemanden.
Derefter underrettes folkeregisteret, socialforvaltningen samt skifteretten automatisk.
Når et menneske dør, skal det hurtigst muligt tilses at en læge. Lægen fastslår dødsårsagen, samt tidspunktet for dødens indtræden. På den baggrund udstedes en dødsattest.
Hvis en afdød skal begraves i udlandet skal embedslægen udstede et ligpas, med mindre afdøde er kremeret. En urne med afdødes aske kræver ikke ligpas.
Transport indenfor danmark kræver ikke ligpas, men går transporten til Grønland skal der laves et ligpas.
Dødsårsagen har indvirkning på om afdøde skal balsameres inden transporten. Er der f.eks. tale om smitsom sygdom kan det komme på tale at foretage en balsamering.
Hvis man ikke ønsker en kirkelig ceremoni kan man afholde en borgerlig begravelse eller bisættelse.
Ceremonien kan foregå fra et krematoriekapel, sygehuskapel eller fra et kirkekapel. Hvis det er muligt kan det også foregå i private hjem.
Der er ingen regler for, hvorledes en borgerlig begravelse skal foregår. Der kan synges sange eller samler, oplæses digte, lyttes til musik og der kan holdes mindetaler. Mange bedemænd kan hjælpe med planlægningen og også være ceremonileder. Dog forudsættes det, at ceremonien foregår på en sømmelig måde.
Mange er ikke opmærksomme på, at der kan søges om begravelseshjælp via den offentlige sygesikring. Det er sikkert heller ikke det første der tænkes på når man har mistet en nærtstående.
Størrelsen på begravelseshjælp afhænger af den afdødes formue samt også dennes eventuelle efterladte ægtefælles formue. Formue under kr. 34.300,00 (20014) udløser maximal begravelseshjælp. Formue op til kr.44.450,00 (2014) betyder en reduktion i maximal ydelse i begravelseshjælp. En samlet formue over kr. 44.450,00 betyder, at der ikke udbetales nogen begravelseshjælp.
For enlige uden børn gælder det, at formuen maksimum må være kr. 17.200,00 (2014) for at få den højeste begravelseshjælp. Der skæres ned på en hjælpens størrelse op til en formue på kr. 27.450,00 (2014) hvor begravelseshjælp helt bortfalder.
Begravelseshjælp udgør maximalt kr. 10.250,00 (2014) for alle over 18 år. Når børn og unge under 18 år afgår ved døden udbetales der også begravelseshjælp. Beløbet udgør kr. 8.600,00.
Er den afdøde født før 1.4.1957 udgør begravelseshjælp altid minimum kr. 1.050,00. Dette beløb påvirkes ikke af formuens størrelse.
Begravelseshjælp udbetales, som regel, først når skifteretten er færdig med at behandle boet.
Pr. 1. december 2013 skal ansøgning om begravelseshjælp foretages digitalt via Borgerservice. Ansøgningen kan også foretages af bedemanden. Denne service tilbyder de fleste bedemænd, som jo har stor erfaring med dette, ligesom det også skal betragtes som en aflastning for de pårørende at andre tager over og ansøger om begravelseshjælp.
Borgere bosat i udlandet kan også have ret til begravelseshjælp. Såfremt de er bosat i EU er EU-rettens regler gældende. I en række andre lande har Danmark lavet en overenskomst som sikre begravelseshjælp.
Hvis afdøde bosiddende i et EØS land eller Schweiz kan der søges begravelseshjælp i Patientombuddet. For at få begravelseshjælp forudsættes det dog, at afdøde havde ret til dansk social sikring fordi afdøde arbejdede i udlandet, eller modtog pension eller efterløn fra Danmark. Formuereglerne som ovenfor beskrevet er også gældende her. Der kan hentes yderligere information på Patientombuddets hjemmeside om begravelseshjælp til borgere bosat i udlandet.
Hvis den efterladte ægtefælle eller samlever har en beskeden indkomst og formue kan der søges om efterlevelseshjælp.
Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb på kr. 13.904,00 (2014) hvis indkomsten er under kr. 228.905,00. Er indkomsten over kr. 357.663,00 udbetales der ingen efterlevelseshjælp. Hjælpen er skattepligtig.
Det kræves at den efterladte samlever eller ægtefælle har boet sammen med den afdøde i mindst 3 år. Hvis den efterladte også modtager efterlevelsespension, kan der ikke udbetales efterlevelseshjælp.
Efterlevelseshjælp ansøges i kommunen. Er du bosat i udlandet skal ansøgningen ske via Udbetaling Danmark.
Når en borger ved sin død betalte kirkeskat, har man ret til en præst ved en evt. kirkelig ceremoni i forbindelse med begravelsen og brug af kirke og kapel er gratis.
Hvis der ikke betaltes kirkeskat, kan man stadig blive begravet på kirkegården og også låne kirke eller kapel til en borgelig ceremoni i forbindelse med begravelse. Afhængig af kirke/kapel, skal der betales herfor. Prisen afhænger af den enkelte kirke.
1. Baggrund
1.1 FUNUS ApS, CVR-nummer 36030879, har udviklet og ejer en platform som tilbyder en let og troværdig adgang til begravelsesydelser, og som skaber en gennemsigtighed for brugere, der søger ydelser fra en bedemand (”Brugere”), før de træffer det endelige valg om den bedemand de vil bruge til en begravelse (”Platformen”). Platformen er nærmere beskrevet på og tilgås fra FUNUS ApS’ hjemmeside; www.funus.dk (”Hjemmesiden”).
1.2 Vilkårene for brugen af Platformen og Hjemmesiden fremgår af disse brugervilkår (”Brugervilkår”).
2. Brugen af FUNUS
2.1 Brugeren kan på Hjemmesiden frit søge information om bedemænd og begravelser uden at registrere sig.
2.2 Platformen tilgås via Hjemmesiden ved at Brugeren er blevet henvist af en bedemand eller har fundet Hjemmesiden ved søgning på internettet. Brugeren har mulighed for at beskrive sine behov på Platformen, hvor bedemænd efterfølgende kan udarbejde estimater som sendes til Brugeren. Anvendelse af Platformen er gratis for Brugeren.
2.2.1 Hvis Brugeren er blevet henvist af en bedemand tilgås Platformen ved at følge det udleverede link, der giver adgang til at registrere sig på Platformen ved indtastning af e-mailadresse og kode. Herefter modtager Brugeren en e-mailbekræftelse om at Brugeren er oprettet som bruger. Her skal Brugeren bekræfte at anvende Platformen i overensstemmelse med Brugervilkårene. Hvis Brugeren har fundet Hjemmesiden via søgning på internettet kan Brugeren registrere sig på Platformen ved indtastning af e-mailadresse og kode. Herefter modtager Brugeren en e-mailbekræftelse om at Brugeren er oprettet som bruger. Her skal Brugeren bekræfte at anvende Platformen i overensstemmelse med Brugervilkårene.
2.2.2 Efter oprettelse får Brugeren - når Brugeren er pårørende - adgang til en særlig side oprettet til afdøde (”Mindeside”). På Mindesiden kan Brugeren invitere gæster/følget (”Følget”) til at deltage på Mindesiden. Hver deltager i Følget skal ved sin første adgang til Mindesiden acceptere at anvende Platformen i overensstemmelse med Brugervilkårene.
2.3 Platformen har følgende funktionaliteter:
2.3.1 Følget kan skrive mindeord til afdøde på Mindesiden.
2.3.2 Brugeren (pårørende) kan skrive beskeder til og kommunikere med følget.
2.3.3 Dødsannoncer
2.3.4 Takkeannoncer
2.3.5 Bestilling af Blomster til begravelsen
3. Indhold
3.1 Brugeren og Følget er ansvarlige for det indhold, de lægger op på mindevæggen, og skal selv sikre, at indholdet ikke krænker tredjemands rettigheder, er anstødelige eller på anden vis er i strid med formålet med Hjemmesiden og Platformen.
3.2 Mindesidens indhold er privat, og FUNUS ApS vil ikke give adgang til Mindesiden og mindesidens indhold til andre end Brugeren, og de, som Brugeren giver adgang (følget og pårørende).
3.3 FUNUS ApS forbeholder sig retten til at censurere og helt eller delvist fjerne indhold, samt lukke for adgang:
3.3.1 FUNUS ApS kan ansvarsfrit og uden varsel lukke for mindesider og adgange samt nedtage materiale, hvis FUNUS ApS vurderer (i) at brugen er i strid med formålet, (ii) at materiale er lagt op i strid med tredjemands rettigheder, eller (iii) at brugen af Hjemmesiden i øvrigt sker i strid med ret, moral, sædvane eller på en måde, som FUNUS ApS ikke ønsker.
4. Tilgængelighed og adgang til Hjemmesiden
4.1 Hjemmesiden er almindeligvis tilgængelig via Internettet 24 timer i døgnet, året rundt.
4.2 FUNUS ApS er ikke ansvarlig, hvis Hjemmesiden i kortere eller længere perioder ikke er tilgængelig, dette gælder også for forhold udenfor FUNUS ApS’ kontrol.
4.3 Adgang til Hjemmesiden vil blive afbrudt i forbindelse med opdateringer og ændringer. Arbejde med opdateringer og ændringer vil blive forsøgt udført i de tidsrum, hvor der er færrest brugere, der benytter Hjemmesiden/Platformen.
4.4 FUNUS ApS’ systemer er bygget til et vist antal samtidige brugere. Antallet af samtidige brugere vil løbende blive udvidet, men Brugeren accepterer, at kan der forekomme ventetid på brug af de af FUNUS ApS udbudte ydelser.
5. Erstatningsansvar
5.1 FUNUS ApS er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler, dog maksimalt med DKK 1.000 med mindre FUNUS ApS har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
5.2 FUNUS ApS er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af indtægt anses for indirekte tab.
6. Privacy
6.1 Brugeren, Følget og pårørende der anvender Hjemmesiden og Platformen registrerer sig alene med navn, e-mailadresse, og et selvvalgt kodeord.
6.1.1 FUNUS ApS anvender udelukkende disse oplysninger til (i) at sikre, at der ikke sker uautoriseret udgang til en Mindeside; (ii) at føre statistik; (iii) afvikling af funktionaliteter på Platformen; (iv) brug for andre services, der udbydes i tilknytning til Platformen og Hjemmesiden, som f.eks. blomstertilbegravelsen.dk; (v) at kommunikere med Brugeren. Oplysningerne deles med den valgte bedemand, der har udbudt Mindesiden til Brugeren.
6.2 FUNUS ApS indsamler oplysninger om Brugeren via Hjemmesiden og ved brug af cookies; FUNUS ApS bruger bl.a.
6.2.1 De oplysninger, der er indsamlet via cookies anvendes til at opfylde forpligtelser overfor Brugeren, til at sende information til Brugeren, til at ”retargete” Brugeren til andre steder på internettet, til at overføre Brugerens oplysninger til services, der udbydes i tilknytning til Platformen og Hjemmesiden samt til at forbedre brugeroplevelsen på Hjemmesiden.
6.3 FUNUS ApS’ persondata- og cookie-politik findes her
7. Tvister
7.1 Enhver tvist med FUNUS ApS, som ikke kan løses i mindelighed, skal løses efter dansk ret ved Københavns Byret som aftalt værneting. Dette forhindrer ikke Brugeren i at anlægge sag ved Brugerens værneting efter reglerne om forbrugerværneting.
8. Brugerfeedback
8.1 FUNUS ApS er altid interesseret i at modtage kritik og ros for Hjemmesiden og Platformen, og høre om Brugernes oplevelser.
8.2 Henvendelse kan ske til info@funus.dk
Behandling af personoplysninger
Funus overholder til enhver tid persondataloven og al anden relevant lovgivning i forbindelse med brug af hjemmesiden.
Hvilke oplysninger behandler Funus
Funus behandler følgende typer af oplysninger via hjemmesiden:
Personlige oplysninger, som du selv indtaster via hjemmesiden
Det kan f.eks. være navne og kontaktoplysninger, herunder e-mails og
telefonnumre.
Oplysninger om din brug af hjemmesiden (historik)
Det drejer sig om oplysninger om, hvilke dele af hjemmesiden du besøger,
idet disse oplysninger opsamles i såkaldte logfiler sammen med din
IP-adresse og lagres på dit eget terminaludstyr, som f.eks. PC eller
Smartphone, i form af cookies.
Funus’ brug af dine oplysninger
Funus bruger dine personoplysninger til at levere og optimere de efterspurgte ydelser samt til at tilpasse hjemmesiden til dine konkrete behov, f.eks. ved automatisk at udfylde felter, så de passer til din profil. Endvidere anvendes oplysningerne til statistik.
Funus indhenter altid dit samtykke, inden vi kontakter dig via hjemmesiden i forbindelse med f.eks. markedsføring, medmindre det følger af lovgivningen, at det er tilladt at kontakte dig uden indhentelse af forudgående samtykke.
Funus’ behandling af dine oplysninger
Opbevaring af registrerede oplysninger
De registrerede personoplysninger, herunder e-mailadresser og andre
kontaktoplysninger, bliver gemt, så længe det er nødvendigt af hensyn til
de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Adgang til data
Funus giver aldrig oplysninger om dig videre til andre, medmindre du
specifikt har givet samtykke til det, eller der er tale om
samarbejdspartnere, som leverer ydelser tilFunus.
Brug af cookies
Oplysninger om dine besøg på hjemmesiden gemmes på dit udstyr som f.eks. PC eller Smartphone i form af cookies.
En cookie er en tekstfil, der sendes til din browser fra Funus' hjemmeside, og som gemmes på din harddisk. Du kan sætte din browser op til at informere dig, hver gang du modtager en cookie, ligesom du kan vælge at sætte din browser således op, at den til enhver tid afviser at modtage cookies. Se nærmere information i vejledningen her: http://minecookies.org/cookiehandtering
Hvis du vælger cookies fra, vil der være en række funktionaliteter på hjemmesiden, som du ikke kan gøre brug af.
Funus gør brug af cookies til teknisk funktionalitet bl.a. i forbindelse med share-knapper, formularvisning samt til trafikmåling og brugsstatistik med henblik på at optimere din brugeroplevelse.
Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.
Når du tilgår Funus' hjemmeside første gang, bliver du bedt om at acceptere, at der gøres brug af cookies i overensstemmelse med de anførte retningslinjer.
Dine rettigheder
Som registreret bruger af Funus' hjemmeside har du i følge persondataloven følgende grundlæggende rettigheder:
Indsigtsret
Du kan til enhver tid anmode om at få oplyst, hvorvidt Funus behandler
oplysninger om dig, og i bekræftende fald tillige få oplyst, hvilke
oplysninger der er registreret om dig via hjemmesiden, hvad formålet er med
behandlingen af disse oplysninger, og hvem disse oplysninger eventuelt
videregives til.
Adgang til berigtigelse af registrerede oplysninger
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til
genstand for behandling.
Såfremt det måtte vise sig, at de registrerede oplysninger om dig er urigtige, vildledende eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen, vil Funus naturligvis straks berigtige, slette eller efter omstændighederne blokere de pågældende oplysninger.
Kontakt til Funus
Hvis du har spørgsmål til, hvilke oplysninger Funus (som dataansvarlig) har
registreret om dig via hjemmesiden, hvordan disse oplysninger bliver
behandlet eller andre spørgsmål vedrørende Funus’ behandling af
personoplysninger, bedes du rette henvendelse til:
Funus Aps
info@funus.dk
Lange-Müllers gade 27
2100 København Ø